Sejltur med guidet rundtur på Drejø

Guidet rundtur på Drejø
Sejltur til Drejø med guidet rundt tur

Drejø rundt

Kom med på en fantastisk tur til Drejø og hør om øens historie og livet på øen.

Vi mødes ved bro nr. 7 i Ærøskøbing lystbådehavn, og stævner ud med kurs mod den nye havn på Drejø. Efter ca. en halv times sejltur ankommer vi til havnen, og modtages af Lars, der bor på øen.

Lars vil være jeres guide de næste 2-3 timer, hvor han vil fortælle om livet som øboer og den interessante historie om Drejø.

Turen foregår ved traktor, med vogn med behagelige sæder og godt udkig til alle sider. Vi tager øen rundt i roligt tempo, med stop forskellige steder undervejs. Hvis det er godt vejr, kører vi helt vi ud til klinten for at nyde frokosten med udsigt over havet. Er vejret ikke til det, findes der et alternativ.

Turen slutter ved den gamle havn, nok en af de hyggeligste havne i det sydfynske øhav. Efter at have hygget, siger vi tak til Lars og går ombord på båden igen for at sætte kursen hjem til Ærøskøbing.

 

Pris: 750,- pr. person ved minimum 5 personer
(Man kan sagtens være færre personer på turen, men der skal betales for 5 passagere, da den guidede tur skal have et minimum beløb for at køre).

Ved større grupper – Spørg for pris

 

Hvad er inkl. på turen: 

· Sejltur fra Ærøskøbing til Drejø Ny havn
· Enestående lokal guidet Traktor rundtur i 2-3 timer
· Velsmagende frokost med drikkelse
· Sejltur retur fra GL havn til Ærøskøbing